Moderen Sonia fortæller mig, at hendes største ønske er, at Samuel en dag kan være selv-hjulpen. Hun beder Gud om, at nogle vil være gode mod ham, når hun ikke selv er der mere. Mens hun taler, beklager hun sig ikke. Hele tiden sidder hun med sit blide væsen og smiler. Hun kigger væk, mens hun nævner, at naboerne nogle gange spørger, hvorfor hun ikke får malet husets lerede og gamle vægge. Hun fortæller også, at Samuel græder hver morgen og gerne vil væk fra landsbyen. Han er ofte voldelig og forsøger nogle gange at løbe væk, men hun ved, han ikke kan finde rundt og må holde opsyn med ham døgnet rundt.
Det koster 85 egyptiske pund om måneden at dække Samuels udgifter til blandt andet medicin. Heldigvis får familien for øjeblikket penge af ’Ministery of Solidarity, men kun for et år. Pengene er givet som en midlertidig ’gave’ snarere end en vedvarende ordning, der kan sikre, at Samuel får den fysiske rehabilitering, som han har brug for. Til gengæld har han haft stor glæde af den træning han har fået i det projekt for handicappede, som CEOSS organiserer. Det var en stor dag, da han for 5 år siden begyndte at gå.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar